Salmer: 402, 36, 122, 712 + You are always on my mind<\/i><\/div>\n
L\u00e6sn: 1. Kor. 13, Matth. 28<\/i><\/div>\n
<\/div>\n
Det kan f\u00f8les ligesom at falde, n\u00e5r man mister en, man elsker. Ligesom at opdage, at man st\u00e5 oven p\u00e5 en lem, som s\u00e5 pludselig g\u00e5r op, og man er i frit fald. Hvem skal gribe en nu, n\u00e5r den, der altid var der til at gribe ud efter en, ikke er der til at g\u00f8re det mere? Hvordan skal man nogensinde kunne f\u00e5 et liv igen? Hvordan skal man nogensinde f\u00e5 sikker grund under f\u00f8dderne igen?<\/div>\n
<\/div>\n
Lene var et menneske, der bet\u00f8d uendeligt meget for dig Kai, for Karina, for Karsten, for Jesper, for alle pigerne og for Malthe. Hun var den person, der fik familien til at h\u00e6nge sammen. Ja, ikke bare for jer, men ogs\u00e5 for sine s\u00f8skende. Hun var sine for\u00e6ldres f\u00f8rstef\u00f8dte. Lene var s\u00e5 vigtig for jer alle.<\/div>\n
<\/div>\n
Jeg kunne m\u00e6rke det afgrundsdybe savn, I lider af, da vi talte sammen, Kai, Karina og Karsten. Jeg kunne m\u00e6rke det p\u00e5 dig, Britta, i telefonen. Det er forf\u00e6rdeligt sv\u00e6rt for jer at se, hvilken vej I skal g\u00e5 nu, uden Lene. Hun var p\u00e5 mange m\u00e5der sammenh\u00e6ngskraften i familien. Den alle kunne g\u00e5 til, hvis der var noget.<\/div>\n
<\/div>\n
Jeg har selv haft gl\u00e6den af at tr\u00e6ffe Lene nogle f\u00e5 gange \u2013 i forbindelse med f\u00f8dslen af Malthe og senere Una og i forbindelse med Jespers og Karinas bryllup. Og selv ude fra periferien, hvor jeg stod, kunne man ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at Lene var en glad og \u00e5ben person. Hun var nem at snakke med og havde stor menneskekundskab.<\/div>\n
<\/div>\n
Og s\u00e5dan fremstillede I hende ogs\u00e5 alle sammen. Hun havde indlevelsesevne, empati. Hun var optimistisk, klog og fuld af glade grin. Hun havde livsappetit og fandt gl\u00e6de ogs\u00e5 i de sm\u00e5 ting.<\/div>\n
<\/div>\n
Lene var dagplejemor i mange \u00e5r. Og jeg tror, det var dejligt at v\u00e6re den familie, der fik sine b\u00f8rn passet hos hende. Hun var udpr\u00e6get omsorgsfuld og havde en god kontakt med b\u00f8rn.<\/div>\n
<\/div>\n
Lene var den slags dagplejemor, der lavede noget sammen med b\u00f8rnene. Hun tog dem med p\u00e5 udflugt, p\u00e5 caf\u00e9 og p\u00e5 museum, s\u00e5 de kunne se, at der var en verden udenfor Holme Parkvej.<\/div>\n
<\/div>\n
Den m\u00e5de Lene var dagplejemor p\u00e5, kunne ikke have ladet sig g\u00f8re uden Kai. Ture med bus med fire sm\u00e5 b\u00f8rn kan bedst lade sig g\u00f8re, n\u00e5r man er to voksne afsted. Det var i mange henseender jeres f\u00e6lles lille dagpleje. Ligesom s\u00e5 meget andet I var f\u00e6lles om i de mange \u00e5r, I har v\u00e6ret sammen.<\/div>\n
<\/div>\n
Det var sv\u00e6rt for Lene at tr\u00e6ffe beslutningen om at stoppe som dagplejemor. Hun havde sv\u00e6rt ved at se sig selv udenfor arbejdsmarkedet. Derfor var det en stor gl\u00e6de for hende, da hun kunne begynde p\u00e5 flextid p\u00e5 Madsbjerg.<\/div>\n
<\/div>\n
Lene fik nu en endnu st\u00f8rre ber\u00f8ringsflade end f\u00f8r. Hun fik gode kolleger, og gode timer sammen med de gamle. Hun sang sammen med dem, og hun og Kai satte blomster i kummer til dem, s\u00e5 de havde noget smukt at se p\u00e5. Lene satte ting i v\u00e6rk, som hun slet ikke havde beh\u00f8vet, men som hun ikke kunne lade v\u00e6re med. S\u00e5dan var hun altid – hun gav selv fuldt ud \u2013 i alle livets forhold.<\/div>\n
<\/div>\n
Det var ikke tilf\u00e6ldigt, at Lene kastede sig over sangen, da hun var p\u00e5 Madsbjerg. For hun har altid fundet gl\u00e6de ved at synge og ved at lytte til musik. Den gl\u00e6de havde hun f\u00e5et med fra sin egen mor, og den gav hun videre til jer, Karina og Karsten.<\/div>\n
<\/div>\n
Og det var heller ikke tilf\u00e6ldigt, at hun interesserede sig for, hvordan omgivelserne s\u00e5 ud p\u00e5 Madsbjerg, at der var blomster. Hun holdt af smukke ting. Og hvis Kai ikke huskede at k\u00f8be blomster til hende, k\u00f8bte hun dem bare selv.<\/div>\n
<\/div>\n
Lene syntes ikke alene omgivelserne skulle v\u00e6re i orden. Hun gjorde ogs\u00e5 meget ud af selv at se flot ud. Da hun og Kai som tiden gik, fik bedre r\u00e5d, anskaffede Lene over \u00e5rene en anseelig skosamling. Hver gang hun kom hjem med et nyt par, og Kai m\u00e5ske syntes, hun allerede havde nogen magen til, sagde hun \u201dJamen ikke i den her farve\u201d. M\u00e5ske der lige r\u00f8g en matchende skjorte med i k\u00f8bet, n\u00e5r nu den lige hang der. Lene ville gerne se ordentlig ud. Og det gjorde hun ogs\u00e5. Shopping var en stor hobby.<\/div>\n
<\/div>\n
Lene spredte gl\u00e6de omkring sig, hvor hun kom. Hun kendte alle mennesker, fordi hun var s\u00e5 \u00e5ben og s\u00e5 livfuld og glad. Det var ikke tilf\u00e6ldigt, at forsoldet til gymnasiefesterne helst foregik hjemme hos Karina. For hjemme ved Kai og Lene kunne man v\u00e6re sig selv. Der stod d\u00f8ren altid \u00e5ben. Der var plads og hjerterum. Der var varme. Og s\u00e5 var aldersforskellen jo heller ikke s\u00e5 stor mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn. Lene og Kai stod ikke de unge mennesker s\u00e5 fjernt.<\/div>\n
<\/div>\n
Ja, Lene spredte gl\u00e6de omkring sig. Men hun fik ogs\u00e5 meget fra jer. I spredte ogs\u00e5 gl\u00e6de i hendes liv. Karina og Jesper, Karsten og alle 5 b\u00f8rneb\u00f8rn. Og ikke mindst Kai, som altid gjorde hende s\u00e5 glad. S\u00e5dan kunne hun sige stadigv\u00e6k efter mere end 30 \u00e5r sammen.<\/div>\n
<\/div>\n
I bar hende alle igennem den sidste sv\u00e6re tid. I st\u00f8ttede hende og var der hos hende og k\u00e6mpede. Selvom hun selv var st\u00e6rk, skal I regne med, at hun ikke havde klaret det s\u00e5 langt uden en k\u00e6rlig familie og gode venner omkring sig.<\/div>\n
Den k\u00e6rlighed, som Lene selv var s\u00e5 gavmild med, m\u00e6rkede hun ogs\u00e5 fra jer.<\/div>\n
<\/div>\n
Jeg l\u00e6ste k\u00e6rligheden h\u00f8jsang, Paulus 1. korinterbrev kap. 13 for jer f\u00f8r. Det var en selvf\u00f8lge, synes jeg, at den skulle l\u00e6ses her i dag. K\u00e6rligheden var det st\u00f8rste i Lenes liv, k\u00e6rligheden til jer og til livet.<\/div>\n
<\/div>\n
Det er forf\u00e6rdeligt h\u00e5rdt, at s\u00e5 livsglad et menneske, skulle miste livet s\u00e5 tidligt. Det er en stor sorg, I nu oplever over at have mistet hende. Men i sorgens tid kan I gribe ud efter Guds k\u00e6rlighed til jer og til ethvert menneske og huske p\u00e5, at vi af Gud holdes fast og huskes i hvert \u00f8jeblik, ogs\u00e5 n\u00e5r m\u00f8rket – sorgens eller gravens m\u00f8rke slutter sig om os. Og intet m\u00f8rke kan blive s\u00e5 stort, at Guds k\u00e6rligheds lys ikke kan gennembryde det. Ja, selv d\u00f8dens magt br\u00f8d Gud med, da Kristus p\u00e5skemorgen opstod fra de d\u00f8de.<\/div>\n
<\/div>\n
Vi har Guds ord for, at vi aldrig overlades til os selv, hverken mens vi lever, eller n\u00e5r vi d\u00f8r. Han er g\u00e5et forud for os b\u00e5de i dette liv og i det n\u00e6ste. Hj\u00e6lp hinanden med at huske det i den sv\u00e6re tid, som kommer. For det ord kan b\u00e6re – selv gennem det, som ikke er til at b\u00e6re.<\/div>\n
<\/div>\n
I troen p\u00e5 det ord kan vi nu sige Lene Kjersgaard Ravn – f\u00f8dt den 22. maj 1957 og d\u00f8d den 25. december 2009 – tak, for hvad hun med sit liv har givet og v\u00e6ret.<\/div>\n
<\/div>\n
Og lad os sige Gud tak for det liv, han gav jer med Lene. Og sige tak for, at vi nu kan sige de trodsige ord ind i ansigtet p\u00e5 d\u00f8d og undergang: af jorden skal du igen opst\u00e5. For der er mere til end menneskev\u00e6rk, der er ogs\u00e5 himlens liv og k\u00e6rlighed, der er Guds muligheder, hvor vore er h\u00f8rt op. Amen.<\/div>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.lenes-minde.dk\/lr\/wp-content\/uploads\/2010\/01\/doedsfaldmeddelelse_1.jpg\" "\\"doedsfaldmeddelelse_1\\"")
<\/a><\/p>\n