{"id":56,"date":"2010-01-03T13:55:17","date_gmt":"2010-01-03T12:55:17","guid":{"rendered":"http:\/\/lenekjersgaardravn.wep.dk\/?page_id=56"},"modified":"2010-01-03T13:55:17","modified_gmt":"2010-01-03T12:55:17","slug":"mindeord","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/mindeord\/","title":{"rendered":"Mindeord"},"content":{"rendered":"
\n

Elskede mor<\/span><\/p>\n

En m\u00e5ned\u2026.en m\u00e5ned er der g\u00e5et, siden du s\u00e5 brat blev revet fra os. Og jeg begriber det stadig ikke. Troede ikke en eneste gang, at jeg var i fare for at miste dig, for du var altid s\u00e5 st\u00e6rk \u2013 du kunne klare alle forhindringer p\u00e5 din vej med et smil, et lille kast med nakken og masser af samtaler med n\u00e6r og fjern. Jeg f\u00f8ler det s\u00e5 urimeligt, at du ikke l\u00e6ngere kan v\u00e6re h\u00e9r til at skinne i mit liv.<\/span><\/p>\n

Du var der ALTID for mig \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r jeg var urimelig, uforst\u00e5elig og kort for hovedet. Vore n\u00e6rmest daglige samtaler var en livline i de sv\u00e6re tider, som i h\u00f8j grad var forbundet med savnet til jer. Men de var ogs\u00e5 gensidige k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer, i hvilke vi kunne dele store som sm\u00e5 oplevelser oftest omhandlende familie, arbejde og venner. Jeg elsker dig mor \u2013 s\u00e5 ubeskriveligt meget. Kan ikke forst\u00e5, at vi ikke skal have flere oplevelser sammen. Jeg gl\u00e6dede mig altid som et lille barn, n\u00e5r weekenden indeholdt et bes\u00f8g til eller fra \u00c5rhus \u2013 det bliver ALDRIG helt det samme igen! \u00a0<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg savner s\u00e5dan at tale med dig, at h\u00f8re din stemme, at m\u00e6rke din h\u00e5nd k\u00e6rtegne min. Savner at se stoltheden i dine \u00f8jne, n\u00e5r du fortalte om alle dine b\u00f8rneb\u00f8rn, og savner i den grad at se din og fars k\u00e6rlighed til hinanden i fuldt flor. Jeg savner at sidde fredag aften i jeres stue og k\u00e6rligt drille Jesper og far med deres manglende situationsfornemmelse, savner at g\u00e5 g\u00e5gaden tynd med dig \u2013 Savner dig bare s\u00e5 ub\u00e6rligt meget \u2013 for det var jo kun dig, jeg kunne dele alt med! <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Du var – uden at overdrive – verdens mest fantastiske mor.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg ved godt, at mit liv ikke skal g\u00e5 i st\u00e5, ved godt at jeg har mange \u00e5r, oplevelser og dejlige tider til gode, men lige nu synes alt det s\u00e5 fjernt og ligegyldigt \u2013 Jeg vil jo bare have dig hos mig!<\/span><\/p>\n

Jeg har ladet mig fort\u00e6lle, at sorgen aftager \u2013 at savnet med tiden bliver forbundet med gode minder, om alt det vi n\u00e5ede sammen og tak gud for det\u2026.en s\u00e5 uudholdelig smerte kan man da ikke leve med resten af sine dage. Jeg gl\u00e6der mig til at n\u00e5 dertil \u2013 for lige nu kan jeg ikke se l\u00e6ngere end til det ut\u00e5lelige faktum: Min elskede mor er h\u00e9r ikke mere!!!!<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men i mit hjerte fylder du det hele\u2026.<\/span><\/p>\n

Din datter<\/span><\/p>\n

Brittas ord til Lene<\/h2>\n

At vi i dag skal sige farvel til dig Lene fatter vi ikke, du som altid spredte smil og gl\u00e6de omkring dig. Du var den f\u00f8rste i vores flok – du var meget gavmild jeg ved ikke hvor mange buketter blomster du har givet mig – du gjorde alt for at g\u00f8re andre glade, du var lige s\u00e5 god som dagen var lang. Du elskede fest, musik og sang og blev du s\u00e5ret gr\u00e6d du lidt. Jeg glemmer aldrig den dag du ringede, og fortalte at kr\u00e6ften havde ramt dig, vi gr\u00e6d begge, men s\u00e5 l\u00f8d det fra dig, det er noget skidt mor, men jeg skal nok klare det, og s\u00e5dan l\u00f8d det hver gang, der st\u00f8dte noget nyt til, men den sidste behandling var du lidt bange for, det var godt du ikke vidste hvor slemt det ville blive, de sidste dage var du bange, men alligevel sagde du, at det er synd for Kai, vi vidste ikke hvad du mente, men \u00e9t ved vi dog, du fandt lykken hos Kai, dine b\u00f8rn og dine b\u00f8rneb\u00f8rn. Din humor havde du fra far, og din sanggl\u00e6de fra mor. Vi kunne ikke hj\u00e6lpe dig Lene men vi var hos dig alle sammen som du havde bedt os om, Kai dine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, far og mig, dine s\u00f8skende, svoger og svigerinde nev\u00f8er og niecer samt veninder. Far og mors sidste ord til dig vil v\u00e6re: Roser kan visne blomster forg\u00e5 men mindet om dig vil altid best\u00e5 Vi vil nu synge en af dine ynglings sange: Glemmer du, s\u00e5 husker jeg det ord for ord. mor<\/p>\n

Kurts\u00a0mindeord til Lene\u00b4s bis\u00e6ttelse<\/h2>\n

Lene var et af de gladeste mennesker jeg har kendt \u2013 og hendes smil smittede alle. Jeg er glad for og stolt over, at hun var min stores\u00f8ster. Selv med kr\u00e6ften, fandt hun gl\u00e6den i livet \u2013 selv om det til tider var rigtigt sv\u00e6rt. . At Lene skulle v\u00e6k fra os p\u00e5 denne m\u00e5de og s\u00e5 hurtigt er kommet bag p\u00e5 mange – ogs\u00e5 p\u00e5 os, der har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5. Lene var alt for ung og alt for frisk til at skulle d\u00f8 nu. Jeg havde i hvert fald ikke gjort mig klar til, at det var nu hun skulle herfra.\u00a0\u00a0 Som Amalie sagde, da vi skulle sove efter at have sagt farvel til Lene juledag. \u201dFar jeg er lidt forvirret – Faster Lene s\u00e5 jo slet ikke gammel ud\u201d. Mange ting har vi f\u00e5et gjort og sagt\u2026men n\u00e5r d\u00f8den indtr\u00e6ffer p\u00e5 denne uretf\u00e6rdige m\u00e5de, synes\u00a0 mange sikkert altid, og i hvert fald jeg, at noget skulle have v\u00e6ret anderledes \u2013 men det m\u00e5 vi ligge bag os. Lene vidste godt, hvor meget – rigtigt mange mennesker – holdt af hende. Det g\u00e6lder b\u00e5de familie, langvarige venner, kollegaer og alle andre.\u00a0 Lene har heldigvis haft et godt liv med masser af oplevelser. Hun har v\u00e6ret glad for at arbejde med mennesker b\u00e5de dagplejeb\u00f8rn og \u00e6ldre. Hun og Kai har v\u00e6ret gode til at vise deres k\u00e6rlighed til hinanden. Ja, vi andre kunne blive helt misundelige over deres krammeri. Lene og Kai fik heldigvis b\u00f8rn i en ung alder og har derfor sammen set Karina og Karsten vokse op og 5 b\u00f8rneb\u00f8rn komme til verden. Lene og Kai har rejst mere end de fleste og jeg ved at disse rejser, weekendophold har haft stor v\u00e6rdi og givet masser af minder, som Kai kan tage med sig i videre livet. Da jeg forleden kiggede alle vore fotos igennem gjorde det mig ogs\u00e5 glad, at Lene og Kai har v\u00e6ret i b\u00e5de Paris og Harzen med far og mor. Da Lene og Kai boede i Skovby og Kai begyndte at have nattevagt p\u00e5 Oliem\u00f8llen, ville Lene helst ikke sove alene.\u00a0 S\u00e5 jeg har tit overnattet p\u00e5 Tun\u00f8vej for at passe p\u00e5 Lene og senere ogs\u00e5 Karina og Karsten.\u00a0 Jeg er overbevist om, at Lene, hvor end hun m\u00e5tte v\u00e6re, ikke er alene, og at hun er optaget i et stort englekor, hvor hun kan sprede sang og gl\u00e6de, som hun har gjort for os i mange \u00e5r. En klog mand sagde engang, at tiden ikke g\u00e5r \u2013 nej tiden kommer\u2026..det g\u00f8r den ogs\u00e5 for os, der er efterladte. Men lige nu er det sv\u00e6rt. Tabet af Lene er det st\u00f8rste der til dato har ramt mig, og jeg vil altid savne hende. Kai, Karina og Karsten og dem omkring jer, vil jeg give de bedste \u00f8nsker for tiden, der kommer. Lene – \u00c6re v\u00e6re dit minde \u2013 fra Kurt.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Britts mindeord<\/h2>\n

Mindeord om min s\u00f8ster, Lene Kjersgaard Ravn. 1. juledag mistede vi vores k\u00e6re s\u00f8ster p\u00e5 52 \u00e5r,\u00a0efter halvanden \u00e5rs kamp imod lymfekr\u00e6ft. Lene kom altid ind af d\u00f8ren med et smil og en blomst og fyldte straks rummet med hendes smittende latter. Hendes engagement i venners og familiens dagligdag var enest\u00e5ende; trods en stor familie fulgte hun s\u00e5ledes sine niecer og nev\u00f8er med gl\u00e6de. Jer der kendte min s\u00f8ster ved, at hun var en hjertevarm og glad pige, som v\u00e6rdsatte livet. Hun forstod at gl\u00e6de alle andre, og hjalp os med at vende hverdagens problemer til noget positivt. Jeg h\u00e5ber, at du vidste, hvor meget du bet\u00f8d for os alle, Lene. Jeg vil savne vores telefonsamtaler, i hvilke vi kunne snakke om b\u00e5de stort og sm\u00e5t, og vil t\u00e6nke tilbage p\u00e5 vores mange hyggelige stunder og shoppingture i \u00c5rhus. Det bliver en sv\u00e6r tid for alle, der kendte dig; is\u00e6r for din mand Kai, dine b\u00f8rn Karina og Karsten, dine 5 b\u00f8rneb\u00f8rn, vores for\u00e6ldre samt os 4 s\u00f8skende. \u00c6re v\u00e6re dit minde. Din s\u00f8ster, Britt Kjersgaard Christensen<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Elskede mor En m\u00e5ned\u2026.en m\u00e5ned er der g\u00e5et, siden du s\u00e5 brat blev revet fra os. Og jeg begriber det stadig ikke. Troede ikke en eneste gang, at jeg var i fare for at miste dig, for du var altid s\u00e5 st\u00e6rk \u2013 du kunne klare alle forhindringer p\u00e5 din vej med et smil, et…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-56","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/56","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=56"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/56\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lenes-minde.dk\/lr\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=56"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}